Kan den store mon lade være med at tyrannisere den lille? Kan den lille lade den store i fred, eller vil den drille og irritere hele dagen? Og vil han ende med at få en ordentlig omgang tæv af selvsamme grund?
Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så er det naturligvis kattene, der er tale om! Børnene var jo til at tale med, da det var dem, det handlede om - men mislingerne var straks en anderledes svær sag.
Her 14 dage efter Ippos ankomst var vi så småt nået frem til, at det gik godt nok med at have dem sammen, til at vi turde vove springet. Eller rettere: én turde, og den anden ville nok ikke helt vedgå sig mængden af sommerfugle i maven.
Ville dagen uden opsyn mon komme til at foregå fredelig og idyllisk:
Eller ville der gå ren tegneserie i den, så sandheden kom til at ligge meget nærmere dette her (og det, der var meget værre...):
De meget værre ting var ret nemme at forestille sig - og fantasien voksede allerede på vej ned af vejen fra morgenstunden. Jo længere, bilen fjernede sig hjemme fra, jo sværere var det at huske alle de gode argumenter for, at tiden var inde til at lade dem være i hele huset sammen i løbet af dagen.Så stor var lettelsen, da vi vel hjemme igen kunne finde både stor og lille mis tilfredse og glade. En meget nøje inspektion, som spirrevippen bestemt ikke kunne se nogen grund til, afslørede ikke én eneste skramme, så alle var glade undtagen den kropsvisiterede!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar