Jeg er den heldige ejer af en stor flot hankat - Nikolai Rostov. Jeg vil lige vise ham frem, så ejerne af Trunde ved hvordan deres søde lille hunmis kommer til at se ud - de ligner nemlig hinanden på en prik :-)
På billedet har Nikolai belejret Bævsens papkasse og rejen. Det er nemlig de to yndlings legetøjer, som der godt kan være meget kamp om. Selvom man er en ældre herre, der aldrig har været vild med at lege, ja så bliver det hele jo lidt mere interessant når der flytter en killing ind :-)
Nikolai har ligesom Telly også fået sig en stalker. Det lyder som om de to minder lidt om hinanden, for store Nikolai er også en reserveret herre. Vi var derfor noget bekymrede for, hvordan han ville tage det når en lille ny flyttede ind. Det er dog gået over al forventning, og for det meste ser det ud som billedet nederst. Bævsen kan dog være ret vild, og det bedste han ved er at springe på Nikolais hale, eller mine fødder mens jeg sover - hyggeligt! :-)
Det bedste de to ved er at putte i sengen om morgenen. Det kan dog godt nærme sig det klaustofobiske, når de begge to helst vil putte helt oppe i ens ansigt :-)
søndag den 30. november 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Marie!
Vi havde fornøjelsen af at hilse på den smukke Nikolaj sidste år i sommeren, da vi var nede og se Telly første gang. Min mand faldt fuldstændig for ham og var klar til at tage ham med hjem :-) Han er bare lækker. Her i huset har vi også pludselig oplevet en stor kat i papkasser og papirsposer - virkelig sjovt. Mvh. Susanne.
Send en kommentar